Vælg en side

Japansk ahorn – nr. 26-228

Obs dette træ har en barkskade, fra en gren der er knækket af en gang.

Se billedet af barkskaden i inspirationsbillederne.

Se inspirationsbilleder

Højde

Bredde

Alder

Multistammet

4.500,00 kr.

På lager

Japansk ahorn – frøformeret (Acer palmatum)

Japansk ahorn er et utrolig smukt og elegant træ, som passer godt ind i de fleste haver. Træet får med tiden en flot, bred krone med lette grene og giver haven et naturligt og næsten skulpturelt udtryk. Det er et oplagt solitærtræ, hvor det får plads til at vise sin smukke vækst.

Vores japanske ahorn er frøformerede. Det betyder helt enkelt, at træerne ikke er fuldstændig ens. Der kan være små forskelle på formen, bladene og farverne, og hvert træ får derfor sit eget udtryk.

Løvet er en stor del af træets prydværdi. Om foråret springer det ud med smukke lysegrønne blade, ofte med en fin rødlig kant. Hen over sommeren bliver bladene friske grønne, og om efteråret skifter de til flotte nuancer af gul, orange og rød. Farverne kan variere lidt fra træ til træ.

Japansk ahorn vokser moderat og bliver typisk omkring 3–5 meter højt efter 20 år. Som fuldt udvokset træ i haven kan det typisk blive omkring 5–7 meter højt. Det er derfor et træ, der med tiden får en god størrelse og kan give både let skygge og fylde i haven uden at blive et meget stort træ.

I maj kommer små rødlige blomster (meget diskret), som senere efterfølges af de karakteristiske små “helikopterfrø”. Det er dog især træets smukke vækst og de skiftende bladfarver fra forår til efterår, man vælger japansk ahorn for.

Træet trives bedst i god havejord, som ikke bliver for tør eller våd. Plant det gerne i sol eller halvskygge og på et sted med lidt læ for kraftig vind.

Alle vores træer er dyrket på god plads ved Vejle i 50 liters root control bags. Det giver træerne et sundt rodnet og gør dem gode og robuste at plante ud i haven.

Vi giver 3 års grogaranti, når du følger vores plante- og pasningsvejledning.

 

📋 Fakta om træet

Art: Japansk ahorn – frøformeret (Acer palmatum)

Type: Prydtræ, løvfældende

Vækst: Smuk, naturlig og bred vækst med en let krone; ca. 3–5 m efter 20 år; sluthøjde typisk ca. 5–7 m. Formen kan variere lidt fra træ til træ

Løv: Lysegrønne blade ved udspring, ofte med en fin rødlig kant; grønne om sommeren og flotte gule, orange og røde efterårsfarver

Blomstring: Små rødlige blomster i maj

Frugt: Små “helikopterfrø”, som modner i sensommeren og efteråret; ikke spiselige

Bark: Glat, gråbrun til brun; unge grene kan have et rødligt skær

Jordbund: God, veldrænet havejord, som gerne må være jævnt fugtig

Tolerance: Hårdfør på en god placering; bryder sig ikke om meget tør jord, stående vand eller kraftig vind

Placering: Sol–halvskygge, gerne lidt i læ

Beskæring: Behøver normalt ikke beskæring, men kan beskæres let, hvis man ønsker at forme træet

Anvendelse: Smukt som solitærtræ i haven, ved terrassen, i større bede og i japansk inspirerede haver

Særlig karakteristika: Hvert træ har sit eget udtryk med små forskelle i form, blade og farver. Særligt smukt for sit lette udtryk og de skiftende farver gennem sæsonen

 

Inspirationsbilleder